Hvilken er den Ældste Dunhill?

Spørgsmålet om den ældste Dunhill er en overskrift uden ét enkelt svar i Dunhill-samlerkredse. Spørgsmålet stilles på mindst tre forskellige niveauer: hvad er den ældste genstand, der bærer mærkets navn, hvor præcist kan piberne fra før årskoden dateres, og hvad er det tidligst kendte eksemplar af en bestemt formserie. På alle tre niveauer flyttes svaret bagud, efterhånden som nye stykker dukker op.

Dunhill før piben

Alfred Dunhill blev født i London i 1872. Hans far, Henry Dunhill (1842-1901), drev et værksted omkring Euston Road, der startede med sadelmagerarbejde og udvidede sig til presenning, telt, reb og seletøj; det er registreret, at produktsortimentet blev betydeligt udvidet i midten af 1880'erne. Alfred kom som femtenårig i lære hos sin far i 1887. I 1893 overtog han ledelsen af forretningen og ændrede kort efter familiens målgruppe ved at grundlægge "Dunhill's Motorities"-serien rettet mod velstillede bilentusiaster.

Denne baggrund viser, at den ældste genstand med mærkets navn ikke nødvendigvis behøver at være en pibe. Et af eksemplerne, der har fundet vej ind i samlerlitteraturen, er en metalæske til fluefiskeri med stemplet HENRY DUNHILL og adressen Euston Road. Stykket er blevet dateret til slutningen af 1880'erne; selvom denne datering ikke bygger på en uafhængig kilde, men på en enkelt samlers vurdering, regnes æsken blandt de ældste bevarede Dunhill-produkter.

Stemplerne under mundstykket

Fra 1918 findes en årskode på Dunhill-piber med lige samling; koden er ikke numerisk før 1921, men vender tilbage til tal fra 1922. For mærkets første produktionsår, 1910-1917, findes intet sådant mærke. Tilbage står kun patentstemplerne på korpus, og selv de giver kun en nedre grænse i stil med "kan ikke være fremstillet før denne dato".

Sporet, der indsnævrede mellemrummet, kom fra undersiden af mundstykkerne. Ifølge samleren Kevin Chapmans samling er en del af de tidlige mundstykker ustemplede, en del bærer "REG. No 654638", og en lille del bærer "PROV. PRO 2983/16". Tallet "/16" til sidst knytter registreringsansøgningen til 1916; heraf udledes det, at registreringen blev givet omkring 1917, og at registreringsnummerstemplet blev brugt frem til omkring 1933. Den samme sammenligning placerer overgangen fra den lille hvide prik til den mellemstore prik på mundstykket omkring 1917.

For piber stemplet DUNHILL / DUKE ST S.W. kan den fremkomne rækkefølge opsummeres således:

Stempelkombination	Tidsinterval
Patentstempel, lille hvid prik, ustemplet mundstykkeunderside	1912-1916
Patentstempel, lille hvid prik, PROV. PRO-stempel	1916-1917
Patentstempel, lille hvid prik, REG. No-stempel	1917
Patentstempel, mellemstor prik, REG. No-stempel	1917-1918 (indtil oktober)

Når skemaet bruges, bør man have to forbehold in mente: stemplerne under mundstykket forsvinder let ved polering, og mundstykkerne kan være blevet udskiftet over tid. For aflæsning af korpusstempler kan man se artiklen om Dunhills Patentstempler og Datering.

"Ældste Kendte" i LB og ODA

Den samme jagt fortsætter også for formserierne. En storkroppet Bruyere-billiard, der ud fra stempelrækkefølgen dateres til 1917, bærer stemplerne "H.W" (håndarbejde) og "8", der angiver den indvendige rørdimension, som ellers ses på LB'er fra 1920'erne; kummens højde og længde svarer også til LB-målene. Piben bærer ikke stemplet "LB", fordi det menes, at dette formnavn ikke blev brugt før 1918-1919. John C. Loring betragter derfor stykket som forløberen for serien. Det bemærkelsesværdige er også, at skaftet er tyndt, og korpusvæggene er lige: piben ligner mere den tyndskaftede variant med Shell-finish end 1920'ernes standard-LB med tyk skaft.

I efterkrigstidens ODA-serie er tiden også blevet skubbet bagud. 832, der bygger på en LB med forlænget skaft og et kort sadelmundstykke, regnes som den første standard ODA-form fra efterkrigstiden. At de 800-tallige formnumre kom i brug i 1950, blev i lang tid accepteret som fakta; da 832'er fra 1949, der kun bar ODA-stemplet, fordi nummerserien endnu ikke var etableret, dukkede op i begyndelsen af 2000'erne, blev startpunktet flyttet et år tilbage. Der er også rapporteret en Shell 832 dateret til 1948; hvis denne datering, der bygger på en enkelt samlers undersøgelse, bekræftes, vil den blive den ældst kendte moderne ODA. For numrenes betydninger kan man se listen over Dunhills Formnumre.