Pibeverdenens Online Netværk: Museer, Fora og Klubber

Pibeverdenens online netværk er en spredt, men overraskende sejlivet struktur bestående af hundredvis af indbyrdes uafhængige, små hjemmesider. Pipedia driver et separat linkkatalog for at holde denne struktur nogenlunde ordnet; kataloget samler under landeoverskrifter alt fra museumsdatabaser til nationale fora, fra personlige blogs til klubsider. Lige så lærerigt som selve kataloget er de advarsler, det indeholder: ved en stor del af indgangene står der en note om, at linket ikke længere virker. Fællesskabets online-hukommelse er ikke så varig, som man skulle tro.

Museer og samlingsdatabaser

Katalogets mest solide ben er de institutionelle samlinger. Amsterdam Pipe Museum er blevet til et museum ud fra en privat samling, der begyndte, da Don Duco i 1969 begyndte at indsamle lerpiber fra Amsterdams kanaler; samlingen, der kaldes Pijpenkabinet, blev første gang udstillet i Amsterdam i 1975, flyttede i 1982 til Leiden og blev til en offentligt tilgængelig institution, og vendte i 1995 tilbage til Amsterdam, hvor den slog sig ned i et kanalhus ved Prinsengracht. I dag kan størstedelen af den samling, der omfatter titusindvis af genstande, gennemses med fotografier i en online database. PipePortal, der samler europæiske museers tobaks- og pibesamlinger i én grænseflade, giver mulighed for at sammenligne forskellige institutioners eksemplarer af merskum, ler eller porcelæn side om side. Sådanne databaser regnes for et primært opslagsværk for forskere, fordi de tilbyder en sammenligningsdybde, som trykte kataloger ikke kan opnå.

Fora, blogs og klubber

Det andet lag er de miljøer, brugerne selv har opbygget. I kataloget er kroatiske, tjekkiske, franske, tyske, italienske, hollandske, rumænske, russiske og spanske fora hver for sig registreret; på den engelsksprogede side findes værkstedsfora med fokus på pibefremstilling, samlerfællesskaber og online-magasiner. Blogs drives for det meste af en enkelt persons indsats og samler op på mærkehistorie eller reparationsnoter, og netop derfor udgør de det mest skrøbelige led; når forfatteren mister interessen, forsvinder også arkivet.

Klublinkene viser til gengæld fællesskabets fysiske ansigt. Ifølge optegnelserne blev Pfeifenclub Zürich grundlagt i september 1972 på restauranten Zeughauskeller i Zürich som en afdeling af den schweiziske pibeklub. I Nordamerika opstod fællesskabet i 1993 under navnet Ohio Pipe Collectors, og da medlemsbasen bredte sig til otteogtyve stater og Canada, antog det i 1997 navnet North American Society of Pipe Collectors; Phil Bradford og Regis McCafferty spillede en rolle i grundlæggelsen. Der findes en separat artikel om klubbernes generelle historie: pibeklubbernes historie.

Sådan bruges kataloget

Sådanne kataloger bør læses mere som et kort over en epoke end som en adresseliste. Selv døde links viser, hvilket fællesskab der fandtes i hvilket land og hvornår; så længe sitenavnet og præsentationsteksten er bevaret, er det ofte muligt at nå indholdet via web-arkiver. For dybdegående forskning i industri- og mærkehistorie giver institutionelle arkivkilder et mere pålideligt grundlag.