The Lyon Pipe (Dawes-piben)

The Lyon Pipe er et pibedesign med to sammenskruede kamre, som den amerikanske opfinder Charles H. Lyon udviklede i Chicago i begyndelsen af 1920'erne. I dag er den mest kendt under navnet Dawes-piben; årsagen er, at piben blev nærmest et personligt kendetegn for Charles G. Dawes, en kendt skikkelse i amerikansk politik. At en almindelig værkstedsopfindelse blev til et nationalt kampagnesymbol, er en historie, der har få sidestykker i pibens historie.

Designets logik

Lyons løsning bygger på at dele kammeret i to i stedet for at udskære det i ét stykke. Det indre kammer, hvor tobakken brænder, skrues ind i det ydre kammer. Ifølge patentteksten opstår der, når det dybe gevind på ydersiden af det indre kammer mødes med det lave gevind på indersiden af det ydre kammer, en spiralformet og snoet røgkanal mellem dem. Røgen sænker farten i denne bane, skifter retning og afgiver en del af sine faste partikler; først derefter når den gennem åbningen under det indre kammer frem til skaftkanalen. Patentteksten hævder, at denne ordning "renser" røgen. Ideen om at indskyde et andet hulrum mellem det rum, hvor tobakken brænder, og vejen til mundstykket, er en tilgang, der også genfindes i kalabaspiben. Den aftagelige prop i bunden af kammeret letter rengøringen.

At gevindskæringen varetager både samlings- og filtreringsopgaven på én gang — det, patentet selv kalder gevindenes "dobbelte funktion" — er designets mest særegne træk. For et andet eksempel på periodens søgen efter røgkanaler, se opslaget Falk-patentet.

Opfinderen og tilfældet

Ifølge registreringerne var Lyon tidligere møllemaskinist og havde mistet sin højre arm i en fabriksulykke under Første Verdenskrig. I slutningen af 1920 var han arbejdsløs og søgte, nu i tresserne, efter en ny beskæftigelse til livets ophold. Idéen til piben opstod under denne søgen; patentansøgningen blev indgivet den 23. september 1920, og registreringen blev fuldført den 18. september 1923.

Ifølge overleveringen sendte Lyon, da han opdagede, at Dawes røg pibe, ham et eksemplar i 1921. Dawes kunne lide designet og begyndte at bestille i dusinvis; med tiden blev de venner. Ifølge en beretning, der bygger på Lyons dødsannonce, offentliggjort i begyndelsen af 1947, blev de i de følgende år også partnere i produktionen; ingen anden registrering, der bekræfter dette partnerskab, er fundet.

Forvandlingen til kampagnesymbol

Dawes blev i valget i 1924 Calvin Coolidges kandidat til vicepræsidentposten og uddelte piben som kampagnegave; partiet brugte den som et emblem. Efter at kandidaturet blev offentliggjort, kunne det lille værksted omkring Chicago ikke længere følge med efterspørgslen. Ifølge en Chicago-baseret notits i Ellensburg Daily Record den 11. september 1924 var antallet af ophobede bestillinger nået op på 75.000, mens produktionen forblev på omkring tusind piber om måneden. Disse tal bygger på en enkelt avisartikel og er ikke uafhængigt bekræftet.

Dawes var vicepræsident fra 1925 til 1929, delte Nobels fredspris i 1925 og blev derefter ambassadør i Storbritannien. Denne synlighed gav Lyons design en usædvanlig genkendelighed i en periode, hvor briar-piben i forvejen var udbredt i Amerika. I dag regnes eksemplarer stemplet Lyon og Dawes for samlerobjekter, der dokumenterer de mekaniske pibeeksperimenter i begyndelsen af det 20. århundrede.