William Bragges pibetegninger: et opløst dokumentsæt

William Bragges pibetegninger er et håndlavet billedarkiv, der genstand for genstand dokumenterede den samling, der regnes for 1800-tallets mest omfattende tobaks- og pibesamling. Da selve samlingen blev solgt og spredt, mens ejeren endnu levede, er disse tegninger blevet næsten den eneste optegnelse, der samler genstandenes mål og oprindelse. Men sættet selv er også sidenhen blevet opdelt; i dag findes ikke alle tyve æsker samlet ét sted.

Kataloget som vidne

Den mest pålidelige beskrivelse af tegningerne findes i Bragges eget katalog. Post nr. 409 i Bibliotheca Nicotiana, trykt i kun to hundrede eksemplarer i Birmingham i 1880, beskriver samlingens illustrerede katalog: Tegningerne er målfaste, alle af samme størrelse og udført på specielt forberedt papir, og på hver findes genstandens beskrivelse og historie skrevet i hånden. Samme post angiver antallet af tegninger til omkring 1.200 og oplyser, at de blev opbevaret i tyve "bogagtige" æsker. Post nr. 408 lige forinden præsenterer et separat sæt: 232 tegninger af piber fra samlingerne British Museum, Christie, India Museum og Blackmore. I post nr. 407 findes en notesbog, der i blæk tegner 260 engelske og 310 hollandske producentstempler på samlingens lerpiber. Bragge har på denne måde ikke blot registreret genstandene, men også selve metoden til at dokumentere dem.

Samleren

William Bragge (1823-1884) var en anlægsingeniør født i Birmingham. Han ledede oplysningen af Rio de Janeiro med gas, arbejdede med sporundersøgelsen af Brasiliens første jernbane, og blev i 1858 udnævnt til administrerende direktør for John Brown & Company i Sheffield, en stilling han bestred til 1872. I 1870 blev han valgt til byens skæreskrålaugs højeste embede, Master Cutler. Han var medlem af Society of Antiquaries, Royal Geographical Society og Anthropological Society. Forordet til 1880-udgaven af kataloget siger, at han begyndte at samle tobaksrelaterede genstande omkring tyve år tidligere. Antallet af piber, han samlede, angives i kilderne til 13.000.

Bragge anså ikke piben for et pyntegenstand, men for et etnografisk dokument. I sit forord fremhævede han tobaksbrugens udbredelse og alder; han rangerede indianske piber fra nordamerikanske gravhøje efter samme målestok som Europas bearbejdede merskumseksemplarer. Det tobaksbibliotek, han byggede ved siden af, regnes for den første fagbibliografi på engelsk.

Opløsning

Ifølge optegnelserne mistede Bragge sit syn mod slutningen af sit liv og satte sin samling til salg. I begyndelsen af 1880'erne blev samlingen splittet: en del af de etnografiske piber gik til British Museum, en del gik ifølge optegnelserne til Edinburgh, og resten blev spredt til private købere. Museet angiver i dag, at det rummer over to tusind genstande fra Bragge, hvoraf mere end firs procent er piber. Det Cervantes-bibliotek på 1.500 bind, Bragge i 1873 donerede til Birmingham Folkebibliotek, gik derimod tabt i branden i 1879. Det angives, at tobaksbiblioteket blev sat på auktion i London i 1882; det vides ikke, om tegningsæskerne indgik i dette salg.

Sporet af de tyve æsker dukker op igen i 1900-tallet. Ifølge overleveringen mødte den engelske antikpibesamler Trevor Barton i begyndelsen af 1970'erne Bragges oldebarn og fik en del af de æsker, der var forblevet i familien; i Bartons egne skrifter angives antallet af tegninger, han havde, til 450. I 1974 købte Louis F. Bantle (1928-2010), der siden 1973 havde ledet bestyrelsen i U.S. Tobacco, med tanken om at oprette et pibemuseum i Greenwich, Connecticut, en stor del af Bartons samling samt fem af æskerne. Sættet blev dermed splittet for anden gang.

Barton lod i 1991 det materiale, han havde tilbage, trykke som en portfolio i femogtyve eksemplarer for medlemmer af Académie Internationale de la Pipe under titlen A Portfolio of William Bragge and his Pipes of all Peoples; ifølge optegnelserne rummer bogen også en gravering af Tristram Ellis, der skildrer Bragge. Efter Bartons død kom hans samling på auktion hos Christie's London i september 2010, og salgsannoncen omtalte særskilt de æsker, der bar Bragge-samlingens oprindelige beskrivelser og illustrationer. Denne gren af pibelitteraturen blev dermed både mangfoldiggjort og yderligere splittet.

Tegningernes egentlige værdi lå ikke i at vise de enkelte genstande hver for sig, men i at holde mål- og oprindelsesoplysninger samlet i én sammenhængende orden. Efterhånden som æskerne blev adskilt, blev også denne orden brudt; dem, der i dag arbejder med pibens historie, kan kun nå de spredte dele af sættet.