Dåsetobakker dateret til 1960'erne og tidligere

Dåsetobakker dateret til 1960'erne og tidligere er den oversigt, hvor John C. Loring har samlet de gamle tobaksdåser, han råder over, i én tabel; Yang Forcióri har bidraget til Pipedia-udgaven. Den er søsteren til den samme sammenstillers liste for 1970'erne og 1980'erne, men ser på en anden emballagealder: registreringen begynder mellem de to verdenskrige, hvor bliktoensens form endnu ikke var standardiseret.

Tabellens omfang

Registreringen har seks kolonner: producent, mærke- eller blandingsnavn, dåsetype, vægt, dato og antal dåser. I hundrede og tolv linjer optræder navnene på op til otteogtredive producenter; nogle få af disse er forskellige stavemåder af samme firma, og det samlede antal dåser er hundrede og halvfjerds. Datoerne strækker sig fra 1930'erne til slutningen af 1960'erne, men tyngdepunktet er tydeligt: næsten halvdelen af linjerne bærer kun noten "50s". Medmindre andet er anført, antages det, at blandingen er fremstillet i England; registreringer fra Skotland, Irland, Nordirland, Jersey, Holland, Danmark, Japan, Tyrkiet og USA adskilles ved en landenotat ved siden af producentnavnet.

Dåsetype og tilstandskoder

Tabellens indledende oversigt definerer seks forkortelser: CT, låg der åbnes ved at dreje en mønt (coin twist); PT, låg der trækkes af ved en ring (pop top); LT, låg med håndtag (lever top); ST, cylinderdåse (canister); KL, låg der løftes af med en kniv (knife lid). RUB er ikke en dåsetype, men en tilføjet note til en gummiprop, der ligger blottet i låget og forventes at være nedbrudt.

Fordelingen er stik modsat de følgende årtiers. Med treoghalvtreds linjer er KL den mest udbredte type; CT ses i femogfyrre linjer, hvoraf tre har fået tilføjet noten RUB. ST optræder i fem, LT i tre og PT i to linjer. At CT dominerer i den følgende liste, mens KL slet ikke findes der, er det tydeligste tegn på skiftet i emballage mellem de to perioder.

I KL-linjerne er der tilføjet endnu et tegn ud over typeforkortelsen; dette tegn angiver ikke datoen, men dåsens nuværende tilstand, og bygger på en enkelt observation: om det indre låg buler udad eller ej. Dåser, der buler, er markeret med "Ex", og det anses for sandsynligt, at tobakken i dem er intakt, når de åbnes; dåser uden bulen er markeret "OK", og det noteres, at de vil have behov for genfugtning. "Bd" er dåser, hvor der er tvivl om, hvorvidt selv genfugtning vil hjælpe. Mellemtrin angives med tilføjelserne "OK+" og "OK-", og linjer med flere dåser fra samme post angives i formen "KL-2Ex,1OK". Registreringen fastholder på denne måde også, hvad den forløbne tid har gjort ved bliktoensen.

Krigsårenes emballage

I fem linjer står der i datokolonnen "WWII" i stedet for et årsinterval. Fire af dem er ualmindelige, hvad emballage angår: Dunhills American Mixture optræder i en halv- og en helpunds papæske, og to blandinger registreret under Peper's ses i glaskrukker; hverken pap eller glas optræder i nogen anden linje på listen. Den femte krigsregistrering, Dunhills blanding nummer 10, er i den sædvanlige dåse med knivlåg. At blik blev trukket tilbage fra civil emballage under krigsårene, er en kendt begrænsning; beslutningen i USA i 1942 er det mest omtalte eksempel. Forbindelsen mellem pap- og glasdåserne og denne begrænsning er ikke dokumenteret, men den stemmer overens med datonoterne.

Hvad producentlisten viser

De mest talrige overskrifter, målt i antal linjer, er Gallaher's (tolv), Dunhill (ti), BBB og Carroll's (otte hver) samt Cotton (seks). Selve rækkefølgen er et tegn på en tidsalder: mens Dunhill, Rattray's og Balkan Sobranie bærer den følgende liste, ligger tyngden her hos husene i Belfast, Dundalk og Edinburgh. Gallaher's, grundlagt i 1857 i Derry og senere flyttet til Belfast, Carroll's, der begyndte i 1824 med en tobaksbutik i Dundalk og forbindes med Mick McQuaid-blandingen, og Thomson & Porteous fra Edinburgh, ifølge kilderne grundlagt i 1854 og lukket i 1960, repræsenterer navne, der i dag ikke findes på markedet.

Ejerskifte afspejles ikke altid straks på etiketten. I Escudo-linjen står Cope's angivet som producent; men Liverpool-firmaet Cope Bros gik ifølge samlerregistre over til Gallaher allerede i 1952, mens linjens dato er 1960'erne-1970'erne. Vægtenheden giver også et fingerpeg: næsten alle registreringer er i ounces, og af de fire linjer, der angiver gram, hører alle fire til 1960'erne eller senere; et af de kriterier, der nævnes i forbindelse med datering af engelske dåsetobakker, finder på denne måde belæg i et snævert udsnit. Der er kun én linje fra Tyrkiet: en tobak fra 1950'erne, registreret under producentnavnet Kabataş, i en cylinderdåse på 1 3/4 ounce. For dette navn har det ikke været muligt at finde en uafhængig registrering uden for tabellen; ikke desto mindre er linjen et af de sjældne spor på, at pibetobak fremstillet i Tyrkiet har nået udenlandske samlinger.

Netop heri ligger tabellens begrænsning: registreringen er ikke en produktionsoptælling, men en optegnelse over de dåser, sammenstilleren har fået i hænde. Datoerne er heller ikke nøjagtige årstal, men intervaller angivet ud fra dåsetype, vægtangivelse og etiket.