Datering af Peterson-piber: En tommelfingerregel-guide

Guiden til datering af Peterson-piber er en praktisk tommelfingerregel, der har til formål at placere en pibe i en omtrentlig periode frem for et præcist årstal. Tanken bag er enkel: Irlands statsnavn ændrede sig flere gange i løbet af det tyvende århundrede, og Peterson fornyede sit oprindelsesstempel på piberne i takt med disse ændringer. Tidspunkterne for stempelfornyelserne udgør dermed en løs tidslinje.

Guiden kaldes en "tommelfingerregel", fordi værkstedet ikke straks trak de gamle stempelforme ud af omløb. En gammel form, der er glemt på en arbejdsbænk, kan tages i brug igen år senere, og det er derfor ikke usædvanligt at støde på eksemplarer, der overskrider periodegrænserne. Derfor læses stemplet ikke alene, men sammen med sølvringen og bogstavstilen.

Perioder og oprindelsesstempler

Firmaets udgangspunkt er den lille tobaksforretning, som Charles Peterson åbnede i Dublin i 1865; i 1875 fik partnerskabet med Kapp-brødrene navnet Kapp & Peterson, og det er også fra dette partnerskab, den berømte System-pibe stammer. I den første periode, der strakte sig fra partnerskabets grundlæggelse til oprettelsen af Den Irske Fristat i 1922, har de fleste piber intet oprindelsesstempel; vanen med at stemple opstår først under Første Verdenskrig i blokbogstavsformen "Made in Ireland".

Mellem 1922 og 1937 brugtes stemplet "Irish Free State"; det er for det meste trykt parallelt med eller vinkelret på skaftaksen, tæt på mundstykket. Da den nye forfatning trådte i kraft ved udgangen af 1937, og landets navn blev Éire, fik stemplet også formen "Made in Eire" i et cirkulært layout. Under krigsårene blev forsyningen af rodtræ (briar) afbrudt, hvilket standsede produktionen, og derfor vides det ikke med sikkerhed, hvor længe dette stempel var i brug. Efter krigen ses først cirkulære, dernæst igen blokopstillede "Made in Ireland"-stempler. Med udråbelsen af republikken i 1949 begynder stemplet "Made in the Republic of Ireland", som stadig bruges i dag.

Petersons Londonbutik, der åbnede i 1895 og lukkede i slutningen af 1950'erne, har givet ophav til en helt egen stempelfamilie: betegnelser som "Made in England", "Made in London", "London England" og "Great Britain" hører til denne produktion.

Sølvring og bogstavstil

På eksemplarer med sølvring er det mest pålidelige ledetråd den trestemplede gruppe, som Dublins prøvekontor (Assay Office) slår: den siddende Hibernia-figur angiver byen, harpen angiver sølvets lødighed, og bogstavet angiver året. Denne dato er det år, ringen ankom til prøvekontoret; det kan gå et år eller to, før den monteres på en pibe. I anledning af tusindåret for Dublins grundlæggelse blev der i løbet af 1988 desuden slået et fjerde mærke i form af et skjold med tre tårne. Ifølge kilderne blev der i 1976 indført en international ordning med et separat lødighedsmærke bestående af tallet "925" placeret mellem en vægtskåls to skåle; eksemplarer med dette mærke kan kun kaldes "efter 1976".

Bogstavstilen er også kendetegnende: i den tidlige periode har P'et i "Peterson" en gaffelhalet form, og fra 1930'erne ses både et håndskriftlignende P og et lige, blokbogstavet P side om side. Da det gamle gaffelhalede bogstav blev genoplivet i mindepiber fra 1970'erne og frem, er det på disse eksemplarer nødvendigt at se på sølvmærket. Kløver-, ræve- og stentårnssymboler, der ses på nogle piber, er ikke lødighedsmærker, men producentens egne stempler; på samme måde er bogstaverne "K&P" i et skjold blot firmaets initialer.

Serienavne er også en grov hjælp; for eksempel dateres hundredårsserien til 1975, Mark Twain-udgaverne til efter 1979, og Sherlock Holmes-serien til slutningen af 1980'erne. En tilsvarende stempellæsningslogik gælder også for Dunhills patentstempler; den generelle ramme for irsk produktion er samlet i artiklen Fortegnelse over irske pibemærker.