McClelland Tobacco Company

McClelland Tobacco Company var en pibetobaksproducent, der fra 1977 til 2018 var aktiv i byen Kansas City (Missouri) i USA. Virksomheden, der regnedes som verdens referencemærke inden for modnet Virginia (matured Virginia), blev et af de mest omtalte navne i amerikansk pibekultur, kendt for sit hvalemblem og dåsernes karakteristiske syrlige duft.

Stiftelse og opblomstring

Mærkets oprindelse går tilbage til, at Carl R. Ehwa Jr. i 1969 begyndte at arbejde hos Kansas Citys anerkendte tobakshandler Fred Diebel. Her udviklede Ehwa blandinger til butikken og blev sat i spidsen for et lille, tilknyttet fremstillingssted; den viden, han samlede i disse år, satte han i 1974 sammen i bogen The Book of Pipes and Tobaccos, udgivet af Random House/Ridge Press. Virksomheden blev grundlagt i 1977 af Ehwa, hans kone Mary og Ehwas barndomsven Bob Berish Jr. (i visse kilder Benish). Produktionen begyndte i kælderen på huset til Ehwas bedstefar, Dr. W.C. McClelland, som gav virksomheden dens navn; Dr. McClelland, der døde 87 år gammel, havde deltaget i forberedelserne, men nåede ikke at opleve det første salg. Virksomheden gik i luften med ti blandinger, fem orientalske og fem modnede Virginia.

Da Berish trak sig i 1980, kom Mike McNiel, der tidligere havde arbejdet sammen med Ehwa på Diebels fremstillingssted, med i staben. I 1982 kunne Ehwa, da han var seksogtredive år, ikke vende tilbage til ledelsen på grund af en hjerneaneurisme, han pådrog sig; virksomheden holdt sig oven vande gennem opgavedeling i den lille stab, hvortil også salgschef Marv Novy hørte. Mary og Mike McNiel, der sammen ledede virksomheden, blev gift i 1993. Da fabrikken med tiden kom til at dække hele McClelland-huset, blev der på forsikringsselskabets opfordring flyttet i 1985: den nye adresse var en hundrede år gammel bygning i Kansas Citys kunstnerkvarter; det viste sig senere, at øverste etage i 1920'erne havde været brugt som spirituskrostue (speakeasy).

Dåser og emballage

I de første år blev dåserne lukket med papiromslag og varmt vokssegl. Ifølge grundlæggernes egen fortælling var det både for at give et traditionelt udseende og for at skjule, at dåsen kun kunne åbnes med en dåseåbner. Valget om at bruge amerikanskproducerede dåser begrænsede mulighederne; man gik først over til den letåbnede dåse med pop-top-låg i begyndelsen af 1980'erne. Dette skel er et af de kriterier, der bruges til groft at datere ældre bevarede dåser. Etikettens farve var også et skelnetegn: de modnede Virginia-blandinger kom med brun etiket, de orientalske blandinger med grøn. Motiverne på en del af dåserne, deriblandt Frog Morton-serien, blev tegnet af Mary McNiel.

Blandinger og stil

McClellands navn forbindes frem for alt med modnet Virginia. Efter de første ti blandinger udvidedes sortimentet med specialmærkede serier beregnet til løssalg i tobakshandleres blandingsdiske samt med aromatiske blandinger. Den syrlige duft, der mindede om ketchup, og som man mødte, når dåserne blev åbnet, blev synonymt med mærket; mærkets tilhængere tilskriver duften den naturlige Virginia-fermentering, men virksomheden gav aldrig en endelig forklaring på duftens oprindelse.

Mærkets mest omtalte produkter er følgende:

• Christmas Cheer: Denne serie, der blev udarbejdet som et engangsprodukt i 1992 til virksomhedens femtenårsjubilæum, blev på grund af den store interesse gjort permanent og siden fremstillet hvert år af en ny høst; den blev til en tradition, hvor samlere lagrer og sammenligner de forskellige høstårgange.

• Frog Morton-serien: Med sine bløde Latakia-holdige blandinger regnes den blandt de mest kendte amerikanske fortolkninger af den engelske stil.

• 5100 Red Cake: En af de mest omtalte røde Virginia-blandinger i det amerikanske pibemiljø.

• Grand Orientals: En serie, der en for en, i ren form, præsenterer orientalske tobakssorter fra det tidligere osmanniske område som Yenice (Yenidje), Smyrna No. 1, Drama Reserve og Katerini Classic; den regnes for enestående i sin dokumentation af arven fra Tyrkiets tobaksregioner og det balkanske tobakshåndværk.

Et brud i lagringstraditionen er også registreret: i 1993 udkom Christmas Cheer ikke, fordi bladet ikke kunne skaffes i rette tid, og serien fortsatte året efter, hvor den slap.

Levin-blandinger og cigarforsøg

Mærkets vej krydsede i 1989 den fra Vermont stammende forhandler Barry Levin, der regnes som pioneren inden for amerikansk estate-pibehandel. Levin sendte de tyve, tredive, fyrre år gamle dåser, han fik i hænderne sammen med de pibesamlinger, han købte, til Kansas City og bad om, at der blev lavet lignende udgaver af disse gamle blandinger. De tobakker, der blev udviklet på baggrund af disse ønsker, blev først produceret med specialetiket til Levins virksomhed; efter Levins død i 1994 optog McClelland dem i sit eget katalog under navnene Personal Reserve og Craftsbury. Navnet Craftsbury stammer fra Levins hjemby i Vermont.

Den interesse, cigarmoden skabte i begyndelsen af 1990'erne, fik virksomheden til at arbejde med cigarblade. Dominican Glory og Dominican Glory Maduro er resultatet af forsøg på at tilpasse dette blad til pibens fugt- og afbrændingsforhold. Fra samme arbejde opstod cigarserien Ballena Suprema, der blev rullet for virksomheden i Honduras og Mexico.

Lukning og eftermæle

Virksomheden meddelte i februar 2018, at den ville lukke. Blandt begrundelserne blev nævnt McNiel-parrets stigende alder, Mike McNiels helbredsproblemer, de forpligtelser, den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelses (FDA) regler medførte, samt at man ikke længere kunne finde Virginia-blade, der egnede sig til mærkets gammeldags forarbejdning. Grundlæggerne pegede på, at mekaniseret høst havde afløst de små landmænd, der flere gange gik ud i marken og udelukkende plukkede fuldt modne blade i hånden, og at bladet var blevet standardiseret, efter at USA's kvote- og prisstøtteordning blev afviklet ved en lov fra 2004 — dette angav de som årsagen til, at de fine nuancer, de søgte, forsvandt. Parret valgte at lukke virksomheden i stedet for at sælge den, ud fra den tanke, at virksomhedens navn og omdømme var vigtigere end penge; opskrifterne blev ikke overdraget til nogen.

Efter lukningen blev de resterende dåser til samlerobjekter; mærkets blandinger nævnes stadig som et referencepunkt i pibemiljøet. Ifølge grundlæggerne symboliserede hvalemblemet skønheden i det udførte arbejde og sjældenheden af det kvalitetsblad, de brugte.