Dunhill Cigars: Cigargrenen af et pibemærke

Dunhill Cigars er titlen, der beskriver cigargrenen af det londonske firma Alfred Dunhill, som er kendt for sine piber og pibetobak. Firmaets forhold til Havana-cigaren går tilbage til begyndelsen af det tyvende århundrede, men en cigar, der direkte bar navnet "Dunhill", kunne først komme på hylderne i midten af 1980'erne og hørte fortiden til, inden der var gået ti år. Mærkenavnet ejes i dag inden for tobaksvarer af en anden koncern.

Den tidlige forbindelse til Havana

Den tobaksforretning, som Alfred Dunhill åbnede på Duke Street i London i 1907, blev hurtigt kendt for sine egne blandinger og sine piber med hvid prik. På cigarsiden var firmaets rolle i lang tid ikke at være producent, men udvælger: før den cubanske revolution blev der indgået distributionsaftaler med adskillige Havana-fabrikker, og formater, der kun kunne fås i Dunhills forretninger, blev solgt under navnet "Selección Suprema". I mærkets historieskrivning gentages det ofte som en detalje, der styrkede forretningens omdømme, at Georg 6. og Winston Churchill nævnes blandt kunderne.

Tre eksklusive mærker efter revolutionen

Efter 1959 skiftede modparten, men forbindelsen blev ikke brudt; aftalerne blev denne gang indgået med statsmonopolet Cubatabaco. Ifølge kilderne blev eneretten til tre mærker overladt til Dunhill, og hvert af dem var knyttet til en bestemt Havana-fabrik. Don Cándido, der blev fremstillet på fabrikken Briones Montoto (tidligere Romeo y Julieta), var det mærke, hvis oprindelse går længst tilbage; det blev grundlagt af Cándido Vega Díaz i 1935. Don Alfredo, der hørte til fabrikken José Martí (tidligere H. Upmann), opstod i 1960'erne og fik sit navn efter firmaets grundlægger. Historien bag La Flor del Punto, der blev fremstillet på Partagás-fabrikken, er den mest usikre; man mener, den opstod i 1970'erne. Ordet "punto" i navnet betyder "prik" på spansk, og på Dunhills eksklusive cigarringe blev der også brugt et hvidt prikemblem; det er ikke sikkert, om dette sammenfald var bevidst.

Den cubanske cigar med Dunhills navn

Cigaren med Dunhills navn kom i salg i 1984: først i Dunhills forretninger i ti lande, siden i næsten tredive lande. Der fandtes otte håndlavede formater; ud over Cabinetta i robusto-størrelse og Estupendos i churchill-størrelse fandtes Havana Club, en presidente på over treogtyve centimeter, den lange panetela Atado, lonsdale-formatet Malecon, coronaen Mojito samt Tubo og Veradero. Der findes yderligere nogle navne, som optrådte i kataloget, men aldrig blev produceret. Aftalen var underskrevet i 1982; ifølge overleveringen begyndte forhandlingerne allerede i 1977.

Det, der forkortede seriens levetid, var konkurrencen. Cubatabaco fremstillede i samme periode også det andet eksklusive mærke i topsegmentet, nemlig Davidoff, og var ikke indstillet på at tage parti i de to tobaksforhandleres markedskonflikt. Kilderne er uenige om, hvilket år kontrakten udløb: nogle angiver 1989, andre 1991. Det uændrede resultat er, at kontrakten ikke blev fornyet.

Tiden efter Cuba og mærkets skift af ejer

Før bruddet var endeligt, havde Dunhill overvejet Kanariøerne, Den Dominikanske Republik og Honduras til produktionen; i de følgende år blev serier, der var blandet med blade uden for Cuba, fremstillet i disse to sidstnævnte lande. Firmaet trak sig til sidst helt ud af cigarbranchen og overdrog retten til at bruge navnet på tobaksvarer.

Denne overdragelse er en del af en større opsplitning i selskabsstrukturen. Størstedelen af aktierne i Alfred Dunhill overgik i 1967 til Carreras Tobacco Company; i de følgende år gik tobaks- og luksusvaregrenene hver sin vej. I dag hører pibe- og luksusvaresiden til Richemont, mens tobaksvarerne, herunder tobaksblandingerne, hører til British American Tobacco, der i 1999 opkøbte Rothmans International. At samme navn tilhører forskellige ejere inden for forskellige produkter, er en vedvarende kilde til forvirring for samlere, der forsøger at følge mærkets historie; noget lignende ses også på æsker fremstillet på licens i Tyskland.