Izmir-tobak (Smyrna)

Izmir-tobak er en småbladet orientalsk tobak-sort, der dyrkes i Ægæerregionen. Navnet stammer fra det marked og den eksporthavn, hvor produktet blev opsamlet; i engelsksprogede kilder har byens gamle navn, "Smyrna", vundet indpas, og i handelssproget bruges de to navne i flæng. Da den er produktet fra Tyrkiets største orientalske tobaksområde, er den blandt de først nævnte sorter, når man taler om "tyrkisk tobak" på verdensmarkedet.

Dyrkningsområde og tørring

Sortens økologiske dyrkningsområde strækker sig over Izmir, Manisa, Aydın, Muğla og Denizli samt delvist Balıkesir-egnen. Egnens næringsfattige jord og tørre, varme somre presser planten; de orientalske tobakkers småbladede struktur og kraftige duft regnes også som en tilpasning til dette pres. For en samlet fremstilling af regionens øvrige tobakker se artiklen om Tyrkiets tobaksregioner.

Høsten foregår med hånden, blad for blad. De indsamlede blade trædes op på snore med syl eller nål; snorene holdes hverken tætte eller lange, fordi luften skal kunne cirkulere mellem bladene. I Ægæen føres disse snore over stænger og placeres på stativer kaldet ızgara. Afhængigt af egnen bruges også andre stativtyper som salaş, çardak og ayna. Bladene gulnes først og tørres derefter i sollys, uden at røre hinanden (soltørring/sun-cured). Det tørrede blad får toner fra gult over gulorange til lys rødt.

Blad og sammensætning

Izmir-bladet er lille og for det meste uden stilk; nerverne er tynde, teksturen er rynket og solid. Farven varierer fra lys gul til grønliggul. Bladets fugtoptagelsesevne er høj, hvorfor det regnes som følsomt over for fugt ved opbevaring og blanding.

Ifølge producentforeningens gennemsnitstal ligger nikotinindholdet omkring en procent og indholdet af reducerende sukker omkring seksten en halv procent; i nogle partier meldes nikotinindholdet at falde til under en halv procent. Det er altså et blad, der er svagt hvad angår protein og nikotin, men rigt på sukker. Denne sammensætning betyder en tobak, der brænder langsomt og ligger blødt i munden. Fordi det er tyndt og let, ligger dets fyldeevne under den brede blad-type Virginia eller Burley: samme volumen kræver flere blade.

Plads i blandingen

I cigaretindustrien fungerer Izmir-tobak som den tredje søjle i den amerikanske blanding og blødgør og sødner den blanding, som ellers domineres af Virginia- og Burley-blade. I pibeblandingens verden har den en lignende opgave: med sin krydrede, syrligt-søde smag tilfører den blandingen dybde uden selv at træde dominerende frem. I engelske blandinger og balkan-type blandinger bruges den ofte til at afbalancere Latakias rygede tyngde. Ifølge kommercielle kilder vender nogle amerikanske blandere sig mod netop dette blad, når en opskrift kalder på "orientalsk tobak". Blandt entusiaster regnes den også for et velegnet valg for dem, der ønsker at lære den orientalske karakter at kende i ren form.