Fortegnelse over Amerikanske Pibeproducenter fra Kongrebibliotekets Vejvisere

Fortegnelsen over amerikanske pibeproducenter udtrukket fra Kongrebibliotekets vejvisere er en arkivgennemgang, som lerpibeforskeren S. Paul Jung Jr. færdiggjorde i 1991. Den fremkomne liste angiver samlet navnene på firmaer, der fremstillede eller solgte piber i USA, byerne de befandt sig i, og de år, de blev registreret; den dækkede periode er cirka 1860-1930.

Databasens Opbygning

Arbejdet er bygget op i to lag. Det øverste lag er et alfabetisk register over alle producenter og forhandlere, der falder inden for tidsrummet, og bruges til hurtigt overblik. Det underliggende lag åbner hver post enkeltvis og viser, hvilket vejviserbind posten stammer fra. Da et firmas adresse kunne ændre sig gennem årene, er det dette andet lag, man må konsultere ved seriøse dateringsspørgsmål. Nøglen til de forkortelser, der optræder i posterne, er givet i et separat afsnit. Teksten foreligger i sin nuværende form som fire separate PDF'er, sorteret efter henholdsvis firmanavn og by-delstat.

Vejvisernes Karakter

Jung nøjedes ikke med én type udgivelse; han gennemgik i fællesskab gadevejvisere, lokale og regionale erhvervsvejvisere og delstatsdækkende handelsårbøger. Vejvisernes interne opdeling bestemmer, hvordan dataene skal læses. De hvide sider er en slags adressekartotek og gør det muligt at følge et firma år for år. At komme med i erhvervsafsnittet eller de gule sider er derimod en betalt annonceydelse; små værksteder optræder her sjældent, og ofte kun én gang. Denne ene registrering falder som regel sammen med det år, firmaet begyndte sin virksomhed.

Dataenes begrænsninger udspringer af denne ordning. Kongrebiblioteket har ikke et komplet sæt af alle vejvisere, der er trykt i landet; nogle bind er gået tabt over tid. På grund af den tid, det tog at forberede vejviserne til tryk, ligger registreringerne omtrent et år bagud i forhold til den faktiske situation. Vejviserne angiver desuden ofte ikke, hvilket materiale piben var lavet af; derfor er posterne under overskriften lerpibe blevet fulgt særlig grundigt på de hvide sider, mens producenter af briar og merskum ikke er blevet gennemgået lige så dybt. Ifølge kilden tillod biblioteket i de år, gennemgangen blev udført, på trods af et lukket hyldesystem, at forskere gik ind i magasinerne selv; denne mulighed blev angiveligt senere afskaffet på grund af materialetyveri fra magasinerne, men denne detalje har ikke kunnet bekræftes uafhængigt.

Plads i Forskningshistorien

Fortegnelsen opbygger ikke en fortælling, den fremlægger rådata. Netop dér ligger dens værdi: en forsker, der forsøger at datere et stempel eller en rest fra en udgravning, kan her finde spor af små fabrikker, der ikke optræder i nogen anden kilde, ved siden af kendte navne som William Demuth Company. Blandt Jungs andre arbejder inden for beslægtede felter kan nævnes en to-bindssamling fra 1987, der samler pibepatenter, -design og -varemærker udstedt af det amerikanske patentkontor mellem 1858 og 1899, samt en monografi om Pollock-familiens tre-generationers lerpibevirksomhed i Manchester. For patentregistreringernes plads i datering, se pibepatenter; for et lignende forsøg på at samle glemte producenter, se artiklen briarhandelens glemte producenter.